Marie Mattsson

Tågen ligger stadig tæt mellem træstammerne, da Marie Mattsson forlader hjemmet med kameraet over skulderen. Uden for døren breder Delsjöområdet sig ud, et kuperet naturområde i det vestlige Göteborg, som er så tæt på vildmark, man kan komme midt i storbyens puls.

Blikket er rettet mod en af de nærliggende stier, et yndet tilholdssted for flere af skovens ræve, og da hun kommer frem, lægger hun sig i den fugtige grøft for at vente, helt stille. Der går en time. Der går to timer. Der går tre timer. Og til sidst – belønningen! Følelsen, når den første ræv med lydløse skridt tripper ud på stien, er næsten andægtig.

– Det er ligegyldigt, hvor mange gange jeg tager afsted, hver gang er en helt ny oplevelse. Der er altid nye ting at opdage, det tager simpelthen aldrig slut.

Delsjöområdet hviler i høj grad på et grundfjeldsplateau med bjergkamme, der strækker sig op mod 140 meter over havet. Her, i det 1.370 hektar store område, lever gamle egetræer og ranke fyrretræer side om side med sprækkedale, blanke søer, moseområder og sumpskove. Det er også her, Marie Mattsson har indfanget de fleste af sine mest elskede naturmotiver – fra tågede trækroner og smukt opstillede birkestammer til skovens rige dyreliv.

– Næsten alle mine billeder er taget inden for en radius af tre kilometer fra mit hjem, og jeg fotograferer næsten altid til fods. For mig er det vigtigt at vise natur, som er tilgængelig for mange, jeg vil gerne have, at man kan relatere til mine billeder. Et af mine mest populære motiver forestiller en rødhals, som hvem som helst kan få øje på under en skovtur.  

For Marie er det en selvfølge, men bag hendes billeder ligger mange års erfaring, stor tålmodighed og en evne til at aflæse vejret og naturens skiften, som mange har glemt.

– Jeg har familie i Lapland og tror, at tålmodigheden kommer fra min nordsvenske arv, det må gerne gå lidt langsomt, og der er ikke særlig meget action i mine billeder, siger Marie og ler.

Hun fortsætter:
– Jeg har lært, hvordan landskabet ser ud ved en bestemt temperatur, og hvordan lyset bevæger sig på forskellige tidspunkter af dagen forskellige steder i skoven, man får utrolig meget viden af at opholde sig meget i naturen.

I snart syv år har Marie arbejdet som marketingkoordinator hos Nordens Ark, en almennyttig fond, der arbejder for at give truede dyr en fremtid. Men karrieren begyndte et helt andet sted.

– Da jeg var lille, elskede jeg billeder, og jeg elskede naturen. Men det var først ret sent, at jeg indså, at jeg kunne forbinde de forskellige interesser. Jeg er uddannet grafiker og brugte den første del af min karriere på at arbejde på produktionsselskaber, primært med reklame.

Hun beskriver sig selv som en idealist, og efter noget tid var der noget, der begyndte at nage i hende.

– Jeg begyndte at stille spørgsmål ved det, jeg lavede, og følte, at jeg ville gøre noget med formål og mening. Noget, der bidrager til samfundet på en eller anden måde.

Naturfotografiet kom tidligere ind i Maries liv, for 15 år siden, da hun havde brug for et pusterum og noget at fordybe sig i i en tung periode i livet.

– Det var i forbindelse med, at min mor gik bort. Jeg ville distrahere mig selv med noget, så en ven og jeg begyndte at fotografere forladte bygninger. I de her gamle huse fandt vi forskellige dyrespor, og jeg husker især, da jeg fik øje på en ugle i et ødelagt vindue.

Siden da har hun tilbragt næsten al sin fritid i naturen, og det at fotografere den er kommet til at betyde mere end bare at tage smukke billeder. Det er blevet en måde at formidle, hvor vigtig naturen faktisk er – for os alle. Derfor er hun ekstra glad for, at flere af hendes billeder nu kan flytte ind i menneskers hjem i form af lige så storslåede som harmoniske Fototapeter.

– Jeg blev så glad, da jeg fik denne forespørgsel fra Boråstapeter! For naturen findes i vores gener, og jeg tror, at vi bliver rolige af at have den omkring os, også på væggene derhjemme. Mange har mistet kontakten med naturen, og jeg vil gerne få mennesker til at føle en stærkere forbindelse til den igen. Hvis man holder af naturen og det, der vokser der, så passer man også på den.

Kærligheden til naturen ses ikke kun i hendes billeder, men også i de ord, hun vælger til at beskrive den. Der er næsten en ærbødighed i stemmen, når hun taler om naturen, og det mærkes, at den har stor betydning på flere planer. Et tilbagevendende tema i Maries billeder er tåge, uanset om den svæver blandt trætoppene, danser mellem stammerne eller ligger tungt over søen.

– Jeg er et skovmenneske i sjælen, og der er noget meget naturromantisk, smukt og mystisk ved tåge. Tågede morgener er fantastiske, og øjeblikket, hvor solen begynder at stå op, og strålerne til sidst bryder igennem, bliver som et hav af guld! Det er øjeblikke, man bærer med sig i mange år bagefter.

Hvis du måtte give et råd til en, der gerne vil begynde at se naturen med dit blik – hvad ville du så sige?

– Du er nødt til at holde kontakten med naturen for at forstå, hvorfor den er vigtig. Gå ud i skoven tidligt om morgenen uden høretelefoner i ørerne. Lyt, og prøv at sætte ord på, hvad du føler, hvad du hører, og hvordan det dufter. Det vigtigste, du kan gøre, er bare at åbne øjnene for naturen og tage den ind.