Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på det meste om vores virksomhed. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Bestilling

Hvor mange tapetruller skal jeg bruge til mit rum?

Brug gerne vores tapetkalkulator til at beregne, hvor mange ruller du har brug for.

Kan jeg få NCS-koden til tapeterne?

Alle farver til vores tapeter blandes i hånden på vores fabrik. Det er solidt håndværk, og derfor findes der inga specifikke farvekoder at få. Vores råd er at tage et stykke tapet med til en farvehandel, hvor de kan hjælpe dig med at blande en farve, der matcher tapetet.

Kan jeg ændre i en bestilling?

Nej. Vi begynder at behandle din ordre, så snart du har gennemført dit køb. Derfor kan du ikke ændre i din ordre. Hvis du har glemt noget, kan du lave en ny bestilling.

Tapetsering

Hvordan sætter jeg tapet op?

At tapetsere er ikke så svært, som man skulle tro. I vores tapetserskole har vi samlet alt, du skal vide for at sætte vores smukke tapeter op. Her finder du også svar på de mest almindelige spørgsmål, der kan opstå.

Information om vores tapeter

Hvor fremstilles tapeterne?

Alle vores tapeter fremstilles på Borås Tapetfabrik i Viared uden for Borås gennem hele processen fra idéskitse til færdigt tapet. Det er desuden den første tapetfabrik, der åbnede i Sverige. Læs gerne mere om os, vores produkter og om vores miljøarbejde.

Er tapeterne miljøvenlige og giftfri?

Ja, vores tapeter trykkes på materialer fra nordeuropæiske papirkoncerner, der arbejder med bæredygtigt skovbrug. Som garanti for dette er både vi og vores leverandører FSC-certificerede*. I produktionen anvendes der ikke PVC eller skadelige opløsningsmidler, og der arbejdes udelukkende med vandbaserede farver og overfladebehandlinger, som sikkert kan håndteres i fabrikkens egne rensningsanlæg. Fabrikken bestræber sig konstant på at reducere energiforbruget ved fremstilling af tapeter og forsøger også at minimere affald i hele processen, fra rulleproduktion til tryk. Det spildmateriale, som produktionsanlægget i Borås genererer, bliver taget hånd om og omdannet til fjernvarme i Borås by. Og når du får den færdige tapetrulle fra Boråstapeter i hånden, er den pakket i genanvendeligt materiale.

Brandklasse

Alle vores tapeter er brandklassificerede i henhold til EU-standarden EN13501. Tapeterne opnår i de fleste tilfælde klasse B-s1,d0 uden at indeholde flammehæmmere. Den aktuelle brandklasse står på etiketten, som følger med dit tapet.

Levering

Hvordan sporer jeg min ordre?

I leveringsmailen finder du dit sporingslink. Linket fører dig videre til transportørens sporingsside med information om din levering.

Tapetprøver sendes med almindelig post inden for Europa og kan derfor ikke spores.

Hvad koster fragten?

Standardfragt varierer fra land til land og beregnes ved kassen.

For tapetprøver er der fri fragt, og de sendes som brev til din postkasse.

Returnering og reklamation

Kan jeg returnere en vare?

Du har 14 dages fortrydelsesret, forudsat at emballagen er ubrudt. 

Du kan ikke returnere tapetprøver eller måltilpassede tapeter.

Hvordan returnerer jeg?

Har du handlet via en forhandler, skal du kontakte dem vedrørende returnering.

Hvis du har handlet via vores hjemmeside, skal du sætte den medfølgende returlabel på pakken og aflevere den hos nærmeste pakkeshop. Vi refunderer dig, så snart vi har modtaget din retur, minus returomkostningen.

Hvordan reklamerer jeg?

Vi anbefaler altid, at du kontrollerer varen inden opsætning for at sikre, at der ikke er fejl eller transportskader. 

Hvis du under tapetseringen opdager fejl på varen, skal du straks afbryde arbejdet. Vi erstatter nemlig ikke følgeomkostninger, såsom udgifter til håndværkere eller kompensation for den tid, du har brugt. 

Har du handlet via en forhandler, skal du kontakte dem vedrørende reklamation.

Har du handlet via vores hjemmeside og opdager en fejl ved dine varer, beder vi dig om hurtigst muligt at sende ordrenummer, foto og en beskrivelse af fejlen til order@borastapeter.com

Reklamation skal ske inden for rimelig tid, og det er op til køberen at påvise, at fejlen skyldes produktet. Læs mere i vores Generelle vilkår og betingelser.

Fandt du ikke det, du søgte?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.