Gruset knaser under fødderne, og en eventyrlig tåge har lagt sig over havet, klipperne og skoven på Tjörn – denne idylliske ø nordvest for Göteborg, hvis magiske landskab og lys har inspireret kunstnere i generationer.

Her har også Emily Bratt og Joel Karlsson fundet deres sted på jorden. For enden af grusvejen rejser deres hus sig, med en vejrbidt facade der næsten smelter sammen med naturen. At det netop blev her, de skulle slå sig ned, var dog ikke planlagt.
– Det var et rent tilfælde, at vi endte her. Da vi fandt grunden, stod der kun et lille sommerhus – og der var ikke engang en rigtig vej, fortæller Joel.

Alligevel faldt de begge for stedet, naturen og ikke mindst muligheden for at dyrke jorden.
– Jeg mærkede straks, at der var noget magisk ved dette sted. Her er alt: skoven, strandengene og havet. Men det afgørende for mig var drømmen om en egen have, siger Emily.

Planen om at bygge en vej tog hurtigt form, og snart blev det klart, at det lille hus måtte rives ned for at give plads til et nyt.
– Vi prøvede at sove en nat i det lille hus, men vågnede ved lyde i væggene. Jeg fandt et hul, hvor der stak et par antenner ud – væggene var fulde af store myrer! siger Emily og ler.

Efter at have overvejet forskellige muligheder endte de med et typehus, som Joel kunne omtegne efter deres ønsker. Selv fundamentet blev tilpasset, så der kunne blive plads til Joels veteranbil.
– Vi ville bygge så stort som muligt fra starten, så vi slap for at bygge til senere. Det har selvfølgelig givet nogle udfordringer, og nogle af rummene har stået ufærdige i længere tid. Men det gør os ikke noget, siger Joel.
– Andre ville måske blive stressede af det, men vi har det fint med at leve sådan. Jeg tror, vi begge er ret vant til lidt kaos, tilføjer Emily.

ET HELT EGET VALMUEBIBLIOTEK

Joel beskriver sig selv som samler, og selvom deres hjem ikke kan puttes i en bestemt stilboks, er der en rød tråd.
– Vi har måske ingen udtalt indretningsstil, men alle møbler og genstande i huset har en historie. Om det er en antik genstand, kunsthåndværk eller en italiensk sofa – alt er her af en grund, siger Joel.

Et eksempel er den hjemmelavede dykkerhjelm i bogreolen, som Joels mor brugte for mange år siden. Hvert rum har et klart koncept – fra det grønmalede kontor til den blå gang, der fører op til det valmue-tapetserede bibliotek.
– Vi har altid kaldt rummet for biblioteket, og efter at valmuerne kom på væggene, blev det til vores valmuebibliotek, fortæller Joel.

At det netop blev valmuer, der skulle pryde væggene, var helt naturligt.
– En af vores første hunde hed Vallmo, og hvis vi havde fået en datter, skulle hun have heddet Poppy. Derfor føltes det helt rigtigt at få valmuen ind i hjemmet, siger Joel.

Men det var ikke den eneste grund til, at de faldt for tapetet. Den modernistiske følelse var vigtig, men også forbindelsen til haven.
– Da jeg så dette svenske tapet, tænkte jeg bare: Ja! Det er det tapet, vi skal have. De store valmuer får virkelig lov at tage plads, siger Emily.

Emily fortæller, at valmuer på mange måder har fulgt hende gennem livet.
– I niende klasse lavede jeg en opgave om kornvalmuen, og jeg husker tydeligt, da jeg første gang læste om den sjældne blå bjergvalmue i min yndlingsbog Din trädgård af Karin Berglund. Det var den smukkeste blomst, jeg nogensinde havde set! De etårige valmuer var også nogle af de allerførste blomster, jeg såede her i haven, siger Emily.

Skønhedens betydning er noget, Emily ofte vender tilbage til:
– Som gartner tænker man altid på “den rette plante på det rette sted”. Derfor er det så smukt at samle blomster fra forskellige steder i haven og bringe dem sammen i en centerpiece. Blomster, der aldrig ville mødes i naturen, får her deres første kærlighedsmøde – og det er noget helt særligt!