Kristina Tjäder

Med Hyfer Objects ønsker hun at udfordre vores syn på luksus og på, hvad design kan være. Ved at udfordre konventioner, produktionsled og materialer forvandler de skrammel til skatte eller som Vogue har skrevet om Hyfer: ”Hyfer Objects are turning waste into interior treasures”. Kristina har klædt sin spisestue med tapetet Toile de Jouy, som tager hende med på en rejse tilbage til den tid, hun tilbragte som nyforelsket i Paris.

Det var gennem farmor Dagmar, navnesøster til søstrenes virksomhed House of Dagmar, at Kristina fra en ung alder fik afløb for sin skabertrang. Dagmar lærte Kristina at sy, og sammen syede de tøj og accessories til alle hendes dukker.

”Så snart jeg kunne sy, begyndte farmor at lære mig at skabe mønstre, og jeg begyndte at sy mit eget tøj. Det så nok ret mærkeligt ud dengang, min stil skilte sig meget ud fra andre unges på den tid. Jeg syede jakker og kjoler af grove møbelstoffer og lod virkelig kreativiteten flyde. Jeg ville bare skabe noget, og jeg elskede at skitsere det, jeg ville sy.”

Det var Kristinas mor, der foreslog, at hun skulle søge ind på en designskole i Paris, og selv om hun aldrig havde turdet håbe på, at hendes interesse for mode ville føre til noget i fremtiden, sendte hun sin ansøgning afsted.

”Jeg kom ind, og til efteråret flyttede jeg til Paris. Hele uddannelsen var på fransk, og mit fransk var virkelig dårligt, men jeg lærte hurtigt og blev helt forelsket i Paris.”

Kristina ser tilbage på årene i Paris som nogle af de absolut mest formative i hendes liv. Byen omsluttede hende, og studierne førte til både spændende møder og billetter ind til de allersværeste moderum. Det var også her, kærligheden til kvalitet voksede frem.

”Paris kan virkelig opfylde én, man elsker og hader det på samme tid. Men dér og da flyttede der en lille fransk kvinde ind i mig, som aldrig helt forlod mig. Der er noget ved den by, den er kærlighed og drama, heftige diskussioner og romantik på samme tid. Den franske kultur sætter ligesom et gyldent skær over alting, vinen er lidt bedre, ostene lidt mere cremede, og så taler de med hele kroppen, det passer mig.”

Kærligheden fandt Kristinas postadresse under tiden i Paris, og sammen med sin kommende mand blev hun boende i Paris og arbejdede, inden Stockholm ventede længere mod nord i Europa. Men Paris vil altid være deres by, og de rejser tilbage så ofte de kan for at gå langs minderens avenue.

”Årtusindskiftet var en spændende tid i Stockholms modeverden. Acne Studios var lige startet, og med dem fulgte en række andre brands, som hurtigt skabte sig et navn. Mine søstre og jeg, som på det tidspunkt befandt os i forskellige dele af branchen, følte, at der var noget, der manglede. Idéen var at satse på kvalitet, og som altid for mig begynder inspiration med materialer. Jeg havde netop været på nogle garnmesser og var helt besat af det, så vi begyndte med strik.”

Der er ingen tvivl om, at materialerne er gnisten, der tænder Kristinas ild. I sin tid som chefdesigner hos House of Dagmar introducerede hun en række innovative og bæredygtige materialer og arbejdsmetoder, noget som Dagmar var meget tidligt ude med. Arbejdet for en mere cirkulær modeverden blev Kristinas hjertesag.

Men med tiden voksede interessen for interiør- og møbeldesign sig større, og da hun for et par år siden rejste sig fra chefdesignerstolen, var skridtet ind i designbranchen naturligt. Spørgsmålet, som hun så mange gange havde stillet sig selv på Dagmar: ”hvad kan vi skabe, som er smukt, af det, der allerede findes”, fik en helt ny betydning, og brandet Hyfer Objects blev født.

”At skabe er for mig vel at legemliggøre sine tanker og idéer. Uanset om man har et kommercielt eller et kreativt formål. Men når jeg designer, tænker jeg altid i silhuetter, og jeg ser det som, at jeg har ét ben i mode og ét ben i design. Min arbejdsmetode hænger nok sammen med min uddannelse, fordi vi i Paris arbejdede meget med drapering på gine i et bomuldsmateriale, der kaldes ’toile’. Så bliver det meget håndværksmæssigt, og materialet får lov at styre. Præcis sådan begyndte det med Hyfer - vi fandt forskellige materialer, blandt andet fra gamle fiskenet og restmaterialer fra skovindustrien, den slags som ellers ville være blevet brændt af. Det, de har til fælles, er, at de er utroligt formbare gennem innovative teknikker som for eksempel 3D-print. Alle vores møbler er cirkulære - de har været noget før, og de kan blive til noget bagefter. Vi vil udfordre den traditionelle måde at se luksus på.”

Interiøret er ligesom Kristinas designfilosofi forankret i en dyb kærlighed til kvalitet og historie. Når det gælder Kristinas eget hjem, har følelse og formål fået lov til at styre helt. De mange og intense år i modebranchens hurtigt snurrende karrusel skabte behovet for et sted at lande, hvor man kan lade batterierne op og være sammen med familien.

”Det var husets lige linjer og udfordrende kubistiske dimensioner sammen med den frodige grund, der afgjorde det. Jeg, som kommer fra Göteborg og troede, at jeg ville have havet lige uden for døren, fandt virkelig hjem i den lille skov af egetræer, som vores grund er. Vi tog huset og gjorde det til vores eget, skabte en ny planløsning og nye flow. Jeg har meget let ved at visualisere, og jeg tænker mest i billeder. Interiøret bliver en krydsning mellem det, jeg har det godt med, og det, jeg synes er smukt. Blandingen bliver eklektisk, en mix af gammelt og nyt, designmøbler og fund. Jeg synes, at trends i sig selv er ret uinteressante og har altid syntes det, men derimod synes jeg, det er interessant, hvad der skaber en trend.”

Kristina beskriver sit hus som ’mest vægge’, et kubistisk hus med masser af forskellige vinkler og niveauer. Vinduerne sidder både højt og lavt og i loftet, noget der skaber mange interessante lysindfald.

”Man behøver næsten ikke have nogen kunst på væggene, for arkitekturen i sig selv er så interessant, og lyset bliver så talende. Men eftersom væggene er som husets egen hud, er det synd at lade dem være nøgne. Tapetet Toile de Jouy vækkede den franskinde, som flyttede ind i mig under min tid i Paris. Så da Toile de Jouy, som for mig repræsenterer den franske kultur, måden at leve på og måden at elske på, kom i kontrast til det grafisk sort-hvide og vores huss moderne arkitektur, blev det næsten en beskrivelse af mit liv.”

Væggene klædt i Toile de Jouy hjemme hos Kristina giver en fransk ambiance i kontrast til den skandinavisk minimalistiske arkitektur, en blanding, som skaber en særegen helhed, der siden følger som en rød tråd gennem huset.

”Jeg elsker, hvordan egetræerne i tapetet tager tråden op fra egetræerne i vores have. Men frem for alt ser jeg historien, som udspiller sig foran mig på væggen. Det er lidt som en film, der bliver spillet, måske er det et trekantsdrama, eller måske er det en ménage à trois? I Frankrig har alle en elsker. Mit første år i Paris boede jeg til leje hos en fransk kvinde, og så måtte jeg ikke være hjemme fredag aftener, for der skulle hendes elsker komme. Det var heldigt, at jeg alligevel forelskede mig i en svensk mand i Paris.”