Tapeter fra 1800–1870-tallet
1800-tallets tapeter
1800-tallet var præget af en eksplosion af kreative stilarter, og den svenske tapetindustri udviklede sig teknisk. Med indførelsen af endeløse papirruller kunne svenske tapetmagere begynde at fremstille tapeter maskinelt med valsetryk. Rullerne blev fremstillet ved at skære mønstre i runde træstokke, og hvert mønster fik sin egen trykrulle. Pludselig blev tapeter billigere, og noget, som også almindelige mennesker havde råd til at pryde deres hjem med.
Nystilarterne
Stilmæssigt taler vi ofte om 1800-tallets "nystilarter", såsom nyrenæssance, nybarok og nyrokoko. Den udviklede industrielle teknik gav nyt liv til de tidligere epokers smukke former og mønstre. Et eksempel er Morris & Co, som kombinerede middelalderlige påvirkninger med naturens organiske former. Disse tidløse mønstre blev mere og mere populære i 1800-tallet og er stadig elskede i dag.
Karl Johan, empire og nyklassicisme
I begyndelsen af 1800-tallet hentede man meget inspiration fra Rom, Grækenland og Egypten. Denne stil kaldes ofte nyklassicisme, men empire er også et almindeligt navn. I Sverige fik stilen en nordisk fortolkning og blev kendt som Karl Johan-stilen, opkaldt efter kronprins Karl XIV Johan, som kom til Sverige i 1810. Stilen er mere afdæmpet og enkel end empire og nyklassicisme.
Typiske motiver på tapeter fra denne tid er franske liljer, draperede stoffer med kvaster, meandermønstre og små stiliserede blomster og stjerner. Det elegante gustavianske formsprog blev erstattet af en mere monumental æstetik, med stærke farver som rødt, blåt og citrongult kombineret med gulddetaljer.
I 1850- og 1860'erne kom mange franske påvirkninger, og medaljontapeter blev yderst populære. Guldfarvet tryk blev almindeligt, og i 1870'erne og 1880'erne var store blomsterprint meget moderne. Andre trends var panoramatapeter med landskaber og tapeter, der imiterede træ og marmor. Ultramarinblå var en kostbar men meget populær farve.
Almue tapeter
I dag taler vi også om gammel svensk stil og almuekultur. Ordet "almue" betyder omtrent "folk", og vi forbinder det ofte med bondesamfundets hverdagsgenstande: træskeer, kurve, tøj og møbler dekoreret med fantasifulde mønstre i de klassiske almuefarver rød, grøn og blå.
Hvis du vil indrette i almuesstil, kan du se efter solide møbler i træ, læderdetaljer og tekstiler i uld og hør. Skurede trægulve hører også til stilen. Væggene var ofte beklædt med linoliemalet panel, helt op til loftet eller som brystpanel med tapet ovenover. Tapeterne var ofte skabelontrykt med geometriske mønstre, kurbitsblomster og dekorerede striber. Den klassiske farveskala med falurød og almueblå kan kombineres med neutrale jordfarver som linnedbeige og grøn umbra.