Tapeter fra 1920- og 1930-tallet

1920’ernes tapeter

Mange af århundredskiftets tapettrends fortsatte ind i 1920’erne. I begyndelsen af årtiet var mørke tapeter stadig moderne. Dæmpede nuancer af brunt og gråbrunt dominerede, men de blev nogle gange opblødt med lysere, geometriske mønstre som streger, cirkler eller små stiliserede fantasiblomster. Striber og regelmæssige ornamenter var også populære i 1920’erne.
På verdensudstillingen i Paris i 1925 fik Art Deco-stilen sit gennembrud. Formen var kendetegnet ved slanke, geometriske figurer, stærke kontraster og en eksklusiv æstetik – et glamourøst pust af fremtidstro efter de hårde år under Første Verdenskrig. “Art Deco” betyder dekorativ kunst på fransk, og Art Deco-tapeter var udsmykket med elegante mønstre, ofte med buede former og geometriske detaljer, gerne med guld- eller sølvglans.

1930’ernes tapeter

Med tiden bevægede stilen sig over i funktionalismens lysere og enklere idealer, med rene linjer og glatte overflader. I forbindelse med Stockholmsudstillingen i 1930 fik funktionalismen sit gennembrud, og stilen, der senere blev kendt som Swedish Modern, blev mere udbredt i trendbevidste hjem.
1930’ernes funktionalistiske tapeter var lysere med mere afdæmpede mønstre. Tapeterne skulle skabe en rolig baggrund for møbler, kunst og øvrig indretning – de skulle ikke dominere. På denne tid blev de såkaldte “grødtapeter” eller “murtapeter” meget populære: lyse tapeter med mønstre, der mindede om pudsede vægge, og som på afstand næsten så ensfarvede ud.
I 1930’erne kom også flere orientalske påvirkninger tilbage. Blandt de lyse, geometriske mønstre fandtes mere eksotiske tapeter med elementer som bambus. Prægede tapeter med reliefmønstre var også almindelige.
En stor forskel fra tidligere epoker var, at lyse materialer som birk og stålrør blev mere populære, og at alle rum i 1930’er-hjemmet kunne have samme type tapet.