Tapets historie
De tidligste europæiske tapeter var eksklusive, håndmalede tapeter, ofte importeret fra Asien. Silke og læder dukkede også op på væggene i velhavende hjem. I Sverige begyndte tapetmagere at trykke tapeter i hånden i løbet af det 16. og 17. århundrede. Limmaling, træsnit og enklere stencils blev ofte brugt til at skabe mønstre. Selve papiret var dyrt, og tapetet bestod af mindre ark, der blev limet sammen til længere ark. En tidskrævende og dyr proces – dengang var tapet stadig noget af en luksus.
I løbet af anden halvdel af 1700-tallet blev tapet mere og mere populært i Sverige, og at dekorere med tapet blev mere almindeligt selv blandt velhavende borgere. Mange af tapeterne fra denne tid blev produceret af små tapetmagere i Sverige, men meget blev også importeret fra Frankrig, England og Tyskland.
Nedenfor fortæller vi dig mere om de stilarter, der dukkede op på tapet i løbet af det 16., 17. og 18. århundrede. En spændende rejse fra renæssancen til gustaviansk nyklassicisme og svensk bondestil.
Renæssancetapet fra 1500-tallet
Renæssancen var præget af en tilbagevenden til antikkens idealer. En stilmarkør fra denne periode er det gyldne snit, og proportioner i perfekt harmoni. De velhavende hjem var dekoreret med forgyldte kasselofter, store vægmalerier og vævede gobeliner. Naturligvis har meget få tapeter fra denne periode overlevet, men hvis du vil lede efter tapet i antik stil, kan du kigge efter akantus (løvet), det groteske (den snoede figur) og det moreske (det stiliserede planteornament).
I Sverige fandtes nogle vævede tapeter allerede i begyndelsen af 1500-tallet. Det ældste bevarede svenske papirtapet er fra 1570'erne og blev fundet på loftsbjælkerne i Rosenvingska-huset i Malmø i 1950'erne. Netop det tapet fra 1500-tallet fås nu i nyt tryk hos os på Boråstapeter; Rosenvinge – et fantastisk stykke kulturhistorie!
Barok tapet fra det 17. og 18. århundrede
Under barokken var stilen pompøs og storslået, det handlede om at imponere og aftvinge respekt. Barokke former er derfor ofte storslåede, næsten oppustede, og hjemmene blev dekoreret med forgyldt læder, imiteret ædeltræ, spiraldrejede søjler og ovale medaljoner. Akantusløkken optrådte også hyppigt på barokke gobeliner fra denne periode.
Rokokotapet fra begyndelsen af 1700-tallet
Et stykke ind i 1700-tallet måtte barokken give efter for rokokoens stilidealer med elegante, teatralske og gerne asymmetriske designs. Typisk for barokken er S- eller C-former, der består af koraller, skaller eller snoede bånd (rocailler). Stribet rokokotapet med dekorerede blomsterruller var også almindeligt, ligesom diagonale ternmønstre med udsmykkede ornamenter i krydsene. Takket være East India Company hentede de også meget inspiration fra Orienten. Måske har du hørt om stilen Chinoiserie fra denne periode? Motiver man skal kigge efter, hvis man vil pynte med tapet i rokoko-stil fra 1700-tallet, er for eksempel udsmykkede skaller, roser, fugle og frugter.
Gustaviansk tapet fra slutningen af 1700-tallet
I løbet af anden halvdel af 1700-tallet dominerede i stedet nyklassicismen og gustaviansk tapet med elegante striber, søjler, rosetter og bladløkker (festoner) i lyse pasteller. Møblerne var ofte smagfulde og ofte dekoreret med medaljoner eller en lille blomst (fleuron). Den gustavianske stil var meget mere behersket end den letsindige rokoko; lysere, roligere og mere velordnet, gerne med symmetriske mønsterbilleder.
Almoga tapet
I enklere og mere landlige hjem var dekorationerne ofte i gammel svensk stil. Vi taler ofte om almindelige mennesker, det vil sige møbler, stoffer og andre hverdagsgenstande dekoreret med håndmalede, vævede eller broderede mønstre i rødt, grønt og blåt. Boligen skulle være praktisk, men det smukke havde også sin plads. Væggene var tømret eller beklædt, enten helt til loftet eller som et kistepanel med tapet over. Væggene blev ofte malet med stencil eller stænkmaling i den typiske farveskala: rød, grøn og blå. Lavklassetapet med stenciltryk eller stænkmalet tapet kan derfor være et godt alternativ til dem, der ønsker at indrette i en lavklassestil.
