Tapet fra 1920'erne
Mange af århundredskiftets tapettendenser holdt sig et stykke ind i 1920'erne. I begyndelsen af årtiet var mørkt tapet stadig på mode. Matede toner af brun og brungrå dominerede, men blev nogle gange lysnet med lysere, geometriske mønstre med linjer, cirkler eller små stiliserede fantasiblomster. Striber og almindelig ornamentik var også populær i 1920'erne.
På verdensudstillingen i Paris i 1925 fik Art Deco-stilen sit gennembrud. Formmæssigt er den kendetegnet ved subtile geometriske former, stærke kontraster og en eksklusiv æstetik – et glamourøst pust af tro på fremtiden efter de svære år med Første Verdenskrig. Art déco betyder dekorativ kunst på fransk, og Art déco tapeter var udsmykket med elegante mønstre, ofte med buede buer og andre geometriske former og ofte med detaljer i glitrende guld eller sølv.
Tapet fra 1930'erne
Med tiden gled stilen mere og mere over i funktionalismens lyse, sobre ideal med renere linjer og glattere overflader. I forbindelse med Stockholm-udstillingen i 1930 tog funkismen for alvor fart og stilen, der senere blev kendt som Swedish Modern, blev mere og mere almindelig i trendfølsomme hjem.
1930'ernes funktapet var lysere med roligere mønsterbilleder. Formålet med tapetet blev anset for at være at skabe en rolig fond for møbler, kunst og anden indretning, det ville ikke tage for meget. På dette tidspunkt blev de såkaldte grødtapeter eller vægtapeter utroligt populære: Lyse tapeter med mønsterbilleder, der bragte tankerne hen på pudsede vægge - og på afstand så næsten solide ud.
I løbet af 1930'erne vendte også flere og flere påvirkninger fra Orienten tilbage. Blandt funktionalismens lysere, geometriske mønsterbilleder er der derfor også lidt mere eksotiske tapeter med elementer af for eksempel bambus. Prægede reliefmønstre var også almindelige.
En stor forskel fra tidligere epoker var, at lette materialer som birk og stålrør blev mere populære, og at alle rum i 1930'ernes hjem kunne have samme type tapet.
