Emily Bratt & Joel Karlsson

Her har også gartneren Emily Bratt og industridesigneren Joel Karlsson fundet deres plads på jorden. For enden af grusvejen tårner deres hus sig op med en grånet facade, som næsten sømløst smelter sammen med naturen. Men at det netop blev her, familien skulle slå sig ned, var ikke noget, de havde planlagt.
– Det var en ren tilfældighed, der førte os hertil. Da vi fandt grunden, lå der kun et lille sommerhus her, og dertil var der ikke engang en rigtig vej, siger Joel.

Alligevel faldt de begge for beliggenheden, naturen og ikke mindst – dyrkningsmulighederne.
– Jeg følte med det samme, at der var noget magisk ved dette sted. Her er der det hele: skoven, strandengene og så havet. Men det var muligheden for en egen have, der var afgørende, siger Emily.

Planen om at bygge sin egen vej tog form, og ret hurtigt viste det sig, at det lille sommerhus måtte rives ned for at give plads til noget nyt.

– Vi prøvede at sove en nat i det der søde lille hus, men vi vågnede ved, at vi kunne høre, at der var noget, der bevægede sig i væggene. Jeg opdagede et hul, hvor der stak et par antenner ud. Det viste sig, at hele væggene var fulde af hestemyrer, siger Emily og griner.

Efter at have set på forskellige løsninger endte det med et typehus, som Joel kunne tegne om efter deres ønsker. Blandt andet blev fundamentet tilpasset for at give plads til Joels veteranbil.
– Vores tanke var at bygge så stort som muligt for at slippe for at bygge til senere. Men det har selvfølgelig også budt på udfordringer, hvor nogle af rummene har stået ufærdige i længere tid. Men for os er det ikke hele verden, siger Joel.
– Andre ville måske blive stressede af det, men det har været en styrke, at vi ikke bliver forstyrret af at leve sådan. Jeg tror, at vi begge er ret vant til lidt kaos, siger Emily.

Flytningen til Tjörn blev et vendepunkt i Emilys liv. Efter primært at have arbejdet med offentlige havemiljøer begyndte en længsel efter et mere bæredygtigt liv at vokse frem, både privat og professionelt.
– Vi var lige begyndt at bygge huset og ønskede at leve mere med vores interesser, hvilket vi ikke kunne på samme måde, da vi boede i lejlighed inde i byen, siger Emily.

Under kunstneren Olle Ljungströms sidste turné, hvor Emily sang kor, begyndte interessen for Slow Flower-bevægelsen også at vokse frem parallelt. Siden da har hun nået at udgive bogen ”En annan slags trädgård”, hvor læseren får lov at træde ind i hendes blomstrende verden og lære mere om, hvordan man kan dyrke snitblomster året rundt i sin have på en bæredygtig måde.

Hun er en af initiativtagerne til ”Blomsteruppropet”, som opfordrer til at vælge klimakloge, lokalt dyrkede blomster i sæson, hun var tidligere næstformand i foreningen ”Snittblomsodlare i Sverige” og har startet Sveriges første Slow Flower-uddannelse på Gunnebo Slot.

Gennem workshops og på Instagram deler hun også fantastiske centerpieces og personlige blomsterarrangementer.
– Jeg begyndte at arbejde med have for 24 år siden og har altid haft en fascination af planter. Interessen for netop snitblomster og det at arrangere blomster kom senere. Da jeg opdagede Slow Flower-bevægelsen, følte jeg med det samme, at det var noget vigtigt og interessant. I denne periode havde mange fået øjnene op for at dyrke egne grøntsager i sæson, men lokalt dyrkede snitblomster i sæson fandtes stort set ikke. I dag holder jeg foredrag og workshops, jeg laver også havekonsultationer, og i november udkommer min anden bog, siger Emily.

Hvis Emilys kreativitet får frit spillerum i haven, så gør Joels det på arkitektfirmaet Krook & Tjäder, hvor han arbejder som chef- og industridesigner. For nylig vandt han konkurrencen om at udvikle et nyt design til Stockholms busskure, men han er mest kendt for lampen og den moderne designklassiker Streck, skabt for Örsjö Belysning.
– Af alle de produkter, jeg har skabt, er den lampe blevet lidt af en national kendis, forklarer Joel.

Joel beskriver sig selv som en samler, og selv om de begge har svært ved at placere deres hjem i en bestemt indretningskategori, er der flere ting, som binder indretningen sammen.
– Vi har måske ikke en udtalt indretningsstil, men alle møbler og ting i huset har en proveniens. Uanset om det er en antik genstand, noget kunsthåndværk eller en italiensk sofa. Alt har en historie og findes i vores hjem af en grund. For os er det mere interessant, siger Joel.

Et eksempel er den hjemmebyggede dykkerhjelm i bogreolen, som Joels mor brugte til dykning for mange år siden. Derudover er der en tydelig tanke bag hvert rum – som det grønmalede kontor eller den blå entré, der leder op til det tapetserede valmuebibliotek.
– Vi har altid kaldt rummet for biblioteket, og efter at valmuerne er kommet op på væggene, er det blevet vores valmuebibliotek, siger Joel.

At det netop var Vallmo, der skulle pryde væggene i biblioteket, føltes helt oplagt for dem begge.
– En af vores første hunde hed Vallmo, og hvis vi havde fået en datter, skulle hun have heddet Poppy, så det føltes fint at få vallmo ind i vores hjem, siger Joel.

Men det var ikke den eneste grund til, at de begge faldt for den storslåede tapet. Den modernistiske følelse var vigtig, men også forbindelsen til haven.
– Da jeg fik øje på denne tapet, tænkte jeg bare: Ja! Det her er tapeten, vi skal have. Det føltes så utroligt skønt med de kæmpestore valmuer, at de virkelig får lov til at fylde i rummet, siger Emily.

Hun forklarer, at vallmo er en blomst, som på forskellige måder har fulgt hende gennem livet.
– I 9. klasse lavede jeg en opgave om kornvalmuen, og jeg husker første gang, jeg læste om den eftertragtede blå bjergvalmue i min yndlingsbog ”Din have” af Karin Berglund. Det var den smukkeste blomst, jeg nogensinde havde set! Forskellige arter af etårig vallmo var også nogle af de første blomster, jeg såede her i haven, siger Emily.

Skønhedens betydning er noget, Emily ofte vender tilbage til:
– Som gartner er man standortsorienteret, hvilket betyder den rette plante på det rette sted. Derfor er der noget så smukt i at plukke blomster, som er vokset forskellige steder i haven, i helt forskellige vækstmiljøer. Når man sætter dem i en centerpiece, får blomster, som aldrig mødes ude i det fri, deres allerførste kærlighedsmøde. Og det, det er så utroligt stort!